Lagkage med Amarena Fabbri

6-8 personer

En lækker, spændende og anderledes lagkage opskrift fra Julie Hey.

Lagkage med Amarena Fabbri
  • 1 glas Amarena Fabbri dessertkirsebær 230 g
  • 75 g hakkede mandler, smuttede
  • 75 g mørk chokolade
  • 3 dl piskefløde
  • 10 små marengskys
  • 2 lagkagebunde

Fremgangsmåde

  • Hæld kirsebærrene i en si over en skål, så siruppen opsamles. Gem lidt sirup til cremen og tag 8-10 kirsebær fra til pynt. Hak resten af bærrene fint.
  • Rist mandlerne gyldne på en tør pande under konstant omrøring. Kom mandlerne på bagepapir. Hak eller riv chokoladen fint. Pisk fløden til skum i en skål. Tilsæt hakkede kirsebær, 50 g ristede mandler, 50 g hakket chokolade og knuste marengstoppe. Vend til en ensartet creme og smag til med kirsebærsirup.
  • Fordel resten af siruppen på begge lagkagebunde og læg dem sammen med cremen. Smør ¼ af cremen på toppen og pynt med syltede kirsebær. Drys med resten af chokoladen og mandlerne.
  • TIP: Du kan sagtens lave kagen dagen forinden og opbevare den i køleskabet. Drys med chokolade og mandler umiddelbart inden servering.  

Opskrift skrevet af Julie Hey