Julekonfekt med Amarena

20-25 små konfektstykker

Julekonfekt med Amarena

Mandelbund

  • 100 g smuttede mandler
  • 100 g sukker
  • 1 nip salt
  • 30 g smør

Amarenaganache

  • 160 g hvid chokolade
  • 80 g kirsebærsirup fra Amarena Fabbri krukken
  • Pynt - spiseligt glimmer

Fremgangsmåde

Mandelbund

  • Rist mandler i ca. 5 min ved 200 grader, til de er godt gyldne. Lad dem køle helt af, og hak dem groft. Smelt sukker til gylden karamel i en gryde, og tag gryden af varmen. Rør straks de hakkede mandler i, og hæld dem ud på et stykke bagepapir. Lad dem køle helt af.  
  • Hak halvdelen af de karamelliserede mandler, og blend resten til ‘mel’. Kom begge dele i en skål, og tilsæt salt. Smelt smørret, og rør det i. Fordel massen i en firkantet form/bageramme (16 x 16 cm) beklædt med bagepapir, og tryk massen godt sammen med en ske. Sæt bunden i køleskabet, mens du laver kirsebærganachen.

Amarenaganache

  • Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Varm kirsebærsirup op i en lille gryde, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig. Fordel ganachen oven på mandelbunden, og sæt formen i køleskabet i et par timer eller natten over.
  • Drys lidt glimmer ud over ganachen, og skær ud i små, mundrette stykker. Opbevar amarenakonfekten i en lufttæt beholder i køleskabet.

Opskrift skrevet af: Maja Vase