Black Forest Cake – eventyrlig lagkage med Amarena
Tilberedning: 20-30 minutter. Trækketid min. 4-24 timer
Black Forest Cake
3 stk choko-lagkagebunde (køb færdige bunde eller se opskriften på bunde)
1 glas Amarena Fabbri 230g
3 ⁄4 liter piskefløde
1 vaniljestang
25g flormelis
mørk chokolade
Choko-lagkagebunde
6 æg
6 spsk kogende vand
250 g sukker
250 g mel
50 g kakaopulver
16 g bagepulver
Fremgangsmåde
Black forest Cake
Amarenaglassets bær og saft separeres. Saften tilsættes 150ml vand.
Gem 1-4 bær til toppen af kagen. Resten af bærrene skæres i halve.
Creme:
Pisk flødeskummet og vend vaniljekorn og flormelis roligt i.
Kagen samles:
Læg en bund på et fad, væd bunden med 1/3 af saft og vand, og fordel halvdelen af bærrene.
Læg et lag af 1/3 af cremen.
Læg næste bund på, væd med 1/3 af saft&vand, læg resten af bær på og et lag med 1/3 af cremen.
Læg sidste bund på og brug resten af saft&vand og creme.
Lad kagen hvile i køleskab 4-24 timer.
Servér med 1-4 bær på toppen og nyhøvlede chokoladeflager.
Chokoladelagkagebunde:
Skil blommerne fra æggehviderne.
Pisk hviderne stive.
Pisk æggeblommer i en stor skål med 6 spsk kogende vand indtil de har tredoblet deres volumen.
Tilsæt sukker og pisk blandingen luftig.
Mel, kakao og bagepulver blandes og tilsættes gennem en sigte under omrøring.
Til sidst vendes æggehviderne forsigtigt i blandingen til en ensartet masse.
Dejen hældes i en smurt springform og bages ved 180°C i ca. 30 min.
Kagen afkøles 10 min. i formen.
Formen åbnes, og kagen afkøles helt.
Herefter skæres kagen i 3 horisontale bunde.
Opskrift skrevet af: Del Mastro